Modul 2: FDB/COOPS HISTORIE & NUTID - Coop eLearning
1806
post-template-default,single,single-post,postid-1806,single-format-standard,eltd-core-1.0.3,ajax_fade,page_not_loaded,,borderland child-child-ver-1.0.0,borderland-ver-1.10, vertical_menu_with_scroll,smooth_scroll,paspartu_enabled,paspartu_on_top_fixed,paspartu_on_bottom_fixed,wpb-js-composer js-comp-ver-4.12.1,vc_responsive

Modul 2: FDB/COOPS HISTORIE & NUTID

Modul 2: FDB/COOPS HISTORIE & NUTID

Der er sket rigtig meget i FDB og nu Coop, siden den første brugsforening blev etableret i 1866 i Thisted. Hvor kommer vi fra, og hvor er vi på vej hen? Hvad er det i virkeligheden, det hele handler om, når vi kigger på Coop? Er det “blot” at lave god forretning, eller handler det om mere?

Coops strategibog “På vej” opsummerer det faktisk ganske godt i sit forord:

Coops strategibog “På vej”. Tryk på billedet for at hente den.

“Danmark er et lille land. Men vi vokser, når nogen taler pænt om os, vores vindmøller og designermøbler, om at vi cykler i al slags vejr og om, at vi laver mad i verdensklasse, når vi gør os umage. Fornemmelser for fællesskab er ikke en dansk opfindelse, selv om vi har bragt den videre end de   fleste. Højskole og indkøbsforeninger lærte vi af englænderne ligesom idéen om at købe ind sammen, så flere kunne få råd til at sætte ordentlig mad på bordet.

Den første, der tog idéen op herhjemme, var en præst ved navn H.C. Sonne.

I 1866 åbnede han Danmarks første brugsforening i Thisted, den handlede med sukker, smør og mel. Overskuddet delte man i forhold til, hvor meget den enkelte købte ind. Men hvad ledelse angik, stemte hvert medlem med én stemme. Sådan er det stadig. Ikke for at skære alle over én kam, men for at sikre samarbejde og lige muligheder. Samarbejde er kooperativets vigtigste princip. Små og store opgaver løses i fællesskab, og vi stemmer kun, hvis vi ikke kan blive enige. Til hverdag taler vi os til rette og finder en udvej…

…det kan lyde nemt på papiret, men det kræver tillid, og tillid er noget, man gør sig fortjent til. Den kommer, hvis du er ærlig, og det, du gør, er til gavn for dine omgivelser. Mon ikke det var noget i den retning, gamle H.C. Sonne tænkte, da han åbnede Danmarks første brugsforening i Thisted? Altså udover ambitionen om at give almindelige mennesker råd til at sætte ordentlig mad på bordet. Siden dengang i 1866 er Coop vokset. Idag handler vores samarbejde og fællesskab ikke om at være bedst – men om at blive bedre. Ikke om at blive størst – men større. Ikke om at blive færdige – men om at være på vej…”

Brugsforeningsbevægelsen har gennem tiden været tæt på danskernes hverdag og har haft stor indflydelse på spisevaner, sundhed, design og meget mere. Hvis noget ikke giver mening for forbrugerne, så laver vi det om. Den tanke har drevet Coop, siden den første brugsforening opstod. Vi er over 1,8 millioner medlemmer og medejere, og hver dag finder vi mening i at gøre det bedre for kloden, kollegerne og medlemmerne.


Coop LogoCoop 150 år.

Det er svært ikke at blive bare en smule stolt, når man kigger tilbage på vores historie. I 2016 fyldte Coop (tidl. FDB) 150 år. Det blev naturligvis markeret med en række initiativer. Klikker du på ikonet til venstre i teksten, så kommer du til en særlig jubilæums hjemmeside, der fortæller om vores 150 årige historie. Under “Materialer” på denne side finder du endvidere en PDF med en flot oversigt fra Coops “på vej”, hvor man kan se de mange historiske nedslag. Derefter er der hele to film om vores historie, som du kan “gå i biografen og se”. Vores “gamle” film om Coops fortid (FDB) og vores nutid, og så en film produceret i anledning af vores 150 års jubilæum. Filmene varer henholdsvis 8 minutter og 10 minutter. Det, siger kloge hoveder, er alt for lang tid, men kortere kan det altså ikke gøres, hvis det skal give mening. Dertil er der sket alt for mange spændende ting i Coop (FDB). Vi håber på din tålmodighed, så du ser filmene helt til ende.  Sammen med pdf’en med de historiske nedslag giver filmene dig som nyvalgt en god fornemmelse for, hvilken unik verden du nu er en del af.

Sidst men ikke mindst skal du se en film om Coops strategi “På vej”. Den fortæller, hvad det er vi, sammen om, arbejder hen i mod. Coops fremtid. På vej.

Når du har set filmene og pdf’en, er du klar til det næste modul. Benyt højrepilen så er du videre.

God fornøjelse!

Materialer

FDB - Coop historiske nedslag
FDB og Coop - fortid og nutid
Coop strategifilm
Coop 150 år
1 Kommentar
  • steen fremming
    Svar

    for lange film

    3. oktober 2019 at 12:57

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.